Børn og træsko? Det er måske ikke den kombination som falder de fleste for brystet i først ombæring. Men der er noget om snakken. Mine egne unger fik fornøjelsen af denne dejlige opfindelse, og i starten af deres skoletid i sommerhalvåret, stod den på solide træsko, ligesom deres mor gik rundt med.
Modtagelsen i skolen var ikke nødvendigvis den bedste i første omgang, men på et tidspunkt begyndte de andre unger at synes det var noget så spændende, altså med sådan et par træsko. Det er bestemt ikke en normal form for fodtøj og ej heller noget mange går med, men en ting er sikkert og det er at det er super praktisk og fornuftigt at gå med. Ungerne slipper for at få ødelagte negle hvis en af de andre børn træder dem over tæerne, ligesom de slipper for at træde søm op i foden, når tiden kommer til at de skal være på SFOen eller den aktive fritidsordning.
Det store spørgsmål er så om man kan få ungerne til at gå med træsko, og tro mig, det er ikke nemt i første omgang, for på det tidspunkt er der ikke noget de hellere vil end at glemme alt om træskoene og ellers bare fortsætte med at trisse rundt i deres normale sko. Præcist ligesom alle de andre børn. Der er naturligvis også nogle ting du skal tage med i mente her. Har du et udsat barn, vil træsko ikke være det bedste valg, selvom det er meget praktisk. Det kan betyde at din barn bliver endnu mere udsat og i værste fald udsat for mobning af de andre børn. Derudover kan det også give anledning til problemer hvis der er tale om en dysfunktionel klasse. Er dit barn på mellemtrinnet eller udskolingen vil jeg ikke anbefale at tvinge dem i de nye sko, da det hurtigt kan give anledning til problemer.
For at runde af så vil jeg sige at det handler om at kaste sig ud i det, og naturligvis først når du har fået talt godt med dit barn og når du har en god mavefornemmelse. Voksne kan også være med, så det er bare at springe ud i det!